Koncert med Zafiro Flamenco Trio samt peña-aften 24. februar

Udgivet 31. januar 2023

 

Som noget helt nyt, kan du nu komme til koncert med efterfølgende peña-aften i El Duende!

Idéen er, at fra kl. 20:00 til 21:00 præsenterer vi en professionel koncert til en overkommelig billetpris og efterfølgende fortsætter vi med peña-aften, hvor man kan være med til jam, dans og diverse optræden hvis man har lyst, eller bare hænge ud i godt selskab og med billig bar - ganske som vi plejer.

Hvis man ikke vil overvære koncerten, men gerne vil med til peña-aften, kan man bare komme fra klokken 21:00, hvor der er gratis entré.

Vi starter den 24. februar med at præsentere:

Zafiro Flamenco Trio med Ingrid Hagel (vio)

Zafiro Flamenco Trio byder på flamencoinspireret musik der med påvirkning fra jazz og folketone udforsker nye veje og udtryk indenfor den spanske klangverden.

Ved koncerten spiller Zafiro Flamencotrio egne numre og kendte numre fra flamenco-jazzrepertoiret af Chick Corea og Paco de Lucía, som gruppen udfolder inden for sin karakteristiske sound med violin, guitar, trommer og bas.

Zafiro Flamencotrio består af Ingrid Hagel, der er uddannet på rytmisk konservatorium i København og en skattet violinist inden for jazz og musik fra hjemlandet, Estland, bassist Niels Wilhelm Knudsen, som har en lang karriere bag sig herhjemme i et utal af jazz- og latinkonstellationer, trommeslager Ulrik Bisgaard, der både spiller i jazzsammenhænge og har projekter med tangomusikere i Buenos Aires, og guitarist Jens Viggo Fjord, der er står for musik og arrangementer.

 

Medvirkende

Ingrid Hagel - violin

Niels Wilhelm Knudsen - bas

Ulrik Bisgaard - percussion

Jens Viggo Fjord - guitar

 

Læs mere og køb billetter her: Koncerter & events

Ingrid Hagel - violin

Ingrid Hagel - violin