Book dansesalen eller øvelokalet

Som medlem af Flamenco Foreningen El Duende kan du leje vores to hyggelige lokaler til øvning af sang, dans og akustisk musik.

Der er køkken og toiletter både i stueetagen og på 1. sal.

I El Duende-salen er der adgang til litteratur og info om flamenco, og på væggene er der ophængt plakater og andet, som skaber den helt rigtige flamencostemning og et levende og inspirerende miljø.

Om lokalerne: 

El Duende-salen (stueetagen - Lokale 2): El Duendes sal med store spejle og god plads. Der er opstillet et velfungerende PA-anlæg samt mulighed for at bruge et antal klapborde og -stole.

Oplagt til øvning af f.eks. dans med flere deltagere, men også når du gerne vil have god plads omkring dig.

Øvelokalet på 1. sal (Lokale 4): Et mindre lokale med to spejle og mindre plads at bevæge sig på. Billigt at leje, så oplagt til øvning af dans alene eller til øvning i sang eller instrumenter.

 

Efter brug af lokalet bedes du sørge for oprydning og evt. rengøring samt lukning af alle vinduer og aflåsning af døre.

 

”Bookning på chance”

Det er stadig muligt at leje lokalerne ”på chancen” hvis du ikke har booket tid i forvejen.

Det foregår præcis som almindelig bookning, på denne måde: Når du er færdig med at bruge lokalet, går du blot ind og booker den brugte tid senere samme dag – fra kl. 21.00 eller nærmeste ledige tid derefter.

 

Læs venligst bookingreglerne, inden du booker!